Search

Shopping cart

Saved articles

You have not yet added any article to your bookmarks!

Browse articles
Newsletter image

Subscribe to the Newsletter

Join 10k+ people to get notified about new posts, news and tips.

Do not worry we don't spam!

GDPR Compliance

We use cookies to ensure you get the best experience on our website. By continuing to use our site, you accept our use of cookies, Privacy Policy, and Terms of Service.

Højre og venstre

Højre og venstre

“Eksisterer højre og venstre stadig? Og hvis de eksisterer og går i stilling mod hinanden, hvordan kan man så hævde, at de fuldstændig har mistet deres mening? Og hvis de stadig har én, da hvilken?”

Det er – meget enkelt sagt – disse tre spørgsmål, som filosoffen Norberto Bobbio stiller og besvarer i det lille, men indholdsmættede hovedværk Højre og venstre – årsager til og betydning af en politisk skelnen.

Med venstrefløjens sammenbrud, Berlinmurens fald, Sovjetunionens opløsning og 90’ernes politisk-ideologiske virvar satte Norberto Bobbio sig for at “rehabilitere” det klassiske politiske begrebspar. Begge politiske grundholdninger har mange nuancer, som Bobbio loyalt gør opmærksom på i sin logiske og alt andet end politisk missionerende argumentation.

Højre og venstre – årsager til og betydning af en politisk skelnen, rejste ikke alene i Italien, men overalt, stormfulde debatter, da den udkom første gang i 1993. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1995.

Noberto Bobbio (1909-2004) var italiensk filosofiprofessor ved universitetet i Torino og en betydningsfuld kulturskribent på det sociale og politiske område.

Comments